Jozef Lemmens er søn af Frans Lemmens, der blev arresteret den 11. august 1944 under »gengældelsesforanstaltninger« i Meensel-Kiezigem og deporteret til Tyskland. Han døde i koncentrationslejren Neuengamme. Jozef Lemmens besvarede vores spørgsmål om hans engagement i National Association Meensel-Kiezigem ’44 og hvad han gerne vil give videre til de kommende generationer.
Hvordan fik du kendskab til din fars historie?
Jeg var til stede, da min far blev hentet til en såkaldt paskontrol den 11. august 1944. I virkeligheden blev han deporteret af den flamske SS, først til Leuven og senere til Neuengamme. Jeg var næsten 7 år gammel på det tidspunkt. Min far var ikke den eneste, der blev arresteret: I alt blev omkring 95 mennesker samlet sammen, herunder min mors fire brødre.
Hvilken indflydelse har din familiehistorie haft på den person, du er i dag?
Jeg voksede op uden en far. Min mor blev tilbage på gården med fem små børn, hvoraf den yngste kun var et år gammel på det tidspunkt. Jeg var det mellemste barn med to brødre og to søstre. Derfor boede jeg hos forskellige onkler og tanter i min barndom. Da jeg var 11 år, måtte jeg på kostskolen Heilig Hartcollege i Tervuren.
Hvilke elementer af din familiehistorie og dine værdier vil du give videre til den eller de næste generationer?
Hvordan det føles:
-At se sin far rejse og aldrig se ham igen.
-At vokse op i en familie uden en far.
-I senere år: ikke at have en far at søge råd hos.
-Konsekvenserne af krig og hævn (som begivenhederne i Meensel-Kiezegem i 1944). Disse må aldrig glemmes.
Hvordan blev du involveret i National Association Meensel-Kiezigem ’44? Hvad betyder dit engagement for dig?
Min mor, en krigsenke, var medlem af National Confederation of Political Prisoners and Beneficiaries (NCPGR). Fra jeg var femten år, fik krigsforældreløse børn som mig lov til at hjælpe med blomsterdekorationer under de årlige mindeceremonier. Jeg har været medlem af NCPGR i over 60 år. Jeg arbejdede der som sekretær og har i øjeblikket stillingen som kasserer. Derudover har jeg været medlem af NCPGR’s bestyrelse i otte år. Omkring ti gange om året deltager jeg i forskellige mindehøjtideligheder i Belgien med NCPGR. I august arrangerer vi den årlige mindehøjtidelighed i Meensel-Kiezegem. Desuden er jeg medlem af Belgian Friends of Neuengamme og har siden 2012 deltaget i deres årlige mindehøjtidelighedsrejse. Jeg giver også guidede ture på Museum ’44 flere gange om året.
Ana Buka blev født i 1984 i Sarajevo, Bosnien-Hercegovina. Hun studerede engelsk ved universitetet i Sarajevo og fik sin kandidatgrad i litteratur og historie i 2015. Hun fik sin første erfaring inden for erindringskultur i 2014, da hun begyndte som frivillig i Aktion Sühnezeichen Friedensdienste (Aktion Soningstegn for Fredstjeneste) i koncentrationslejr-mindesmærket Neuengamme. To år senere afsluttede hun en uddannelse inden for memorialpædagogisk arbejde og har siden da arbejdet som freelancer ved mindestedet for koncentrationslejren Neuengamme. Som en del af sit arbejde ved mindestedet har hun medvirket som oversætter ved flere udstillinger, været med til at udvikle koncepter for nye uddannelsesformater, været med til at organisere arrangementer og taget sig af efterkommere.