Jeg er meget taknemmelig for præsentationen af mindeplakaterne for de medlemmer af vores familier, der led i koncentrationslejren Neuengamme. Hver enkelt forfølgelsesvej synes at have været forskellig, men det er kun lidelserne, der bringer dem alle sammen. Jeg kunne også altid fornemme det i min fars ord, hans store respekt for det, som hans medfanger måtte gå igennem.
Omkring 50 personer fra forskellige lande deltog i “Digital ophængning af plakater” på Stedet for Solidaritet den 2. maj 2021. En dag før den officielle markering af 76-årsdagen for befrielsen af koncentrationslejrene mødtes slægtninge til tidligere fanger og interesserede personer online for at være til stede, da nye plakater blev sat op og præsenteret på Stedet for Solidaritet. Du kan finde en optagelse af arrangementet her.
© Iris Groschek, 2021
Ligesom åbningen af Stedet for Solidaritet i november 2020 skulle denne begivenhed tilpasses de nuværende Corona-regler og kunne kun finde sted online. Der kunne dog etableres en forbindelse mellem den virkelige og den digitale verden igennem live-forbindelser til monumentet, hvor hjælperne på stedet satte plakater op under hele arrangementet. I sin velkomsttale roste Martine Letterie, formand for Amicale Internationale KZ Neuengamme, initiativtagernes tilpasningsevne: “Det er typisk for arbejdsgruppens udholdenhed, at de ikke har ladet sig afskrække af disse restriktive foranstaltninger – og det tager jeg hatten af for.” Ikke desto mindre var der under hele arrangementet et håb om, at de ville kunne mødes personligt igen så hurtigt som muligt, for at besøge stedet for solidaritet personligt og se det vokse yderligere.
Uta Kühl, datter af den tidligere koncentrationslejrfanger Hermann Kühl, åbnede arrangementet på vegne af arbejdsgruppen “Stedet for Solidaritet”. Efter en hilsen fra Martine Letterie fulgte det første live-link til Stedet for Solidaritet. Her tog Bernhard Esser, søn af Rudolf Esser, der overlevede Neuengamme, initiativ til plakateringen og præsenterede de hjælpende hænder på stedet. Blandt dem var Jesko Fezer, der som professor i eksperimentelt design ved Hamburgs kunsthøjskole var med til at udforme Stedet for Solidaritet sammen med de studerende. Under arrangementet forklarede han idéen bag opførelsen af mindesmærket: “Ophængning af plakater er en del af mindesmærket og en del af processen […]. En vigtig del er også udarbejdelsen af plakaterne. Slægtninge husker, skriver tekster, samler billeder […]. Og hele denne proces er et mindesmærke. Det, vi ser her, er kun orienteringspunkter, hjælpemidler eller værktøjer til denne proces. Plakatfremstilling, trykning og ophængning af plakater er essensen af denne erindring […]. Og denne proces stopper ikke. Der tilføjes plakater, og der udformes plakater.”
© Iris Groschek, 2021
Og på denne dag blev der også tilføjet nye plakater til plakat-vægerne. Hjælperne tog sig af dette, mens Montse Blanco Odradors, Greetje Van den Driessche og Hélène Berron præsenterede de plakater, som de havde lavet for deres slægtninge.
Montse Blanco Obradors fortalte historien om sin bedstefar Miquel Obradors Mas fra Spanien. Hun beskrev familiens usikkerhed om Miquel Obradors Mas’ skæbne efter hans sidste livstegn i 1943, og først i 2018 fik hun kendskab til hans deportation til koncentrationslejren Neuengamme i 1944. Men også her forsvandt hans spor. Derfor er plakaten også prydet med et kort, der viser alle Miquel Obrador Mas’ kendte stationer.
Greetje Van den Driessche talte om sin bedstefar Urbain Van den Driessche fra Belgien og udtrykte sin taknemmelighed over, at hendes familie kan ære sin bedstefar gennem plakaten – “For vores familie var det også en måde at udtrykke vores følelser på”. Derfor findes der på plakaten et bevægende selvskrevet digt, som handler om spørgsmålet: “Kan man savne noget, man ikke har kendt?”.
Til sidst præsenterede Hélène Berron, som en anden slægtning, plakaten om sin far Roger Cornu fra Frankrig. I en gribende tale fortalte hun om sin fars ønske om at holde løftet om aldrig at glemme og om at vidne for at ære. Og om hans behov for at skabe forbindelser mellem sørgende familier og de overlevendes familier.
Bernhard Esser tog det afsluttende ord til arrangementet på Stedet for Solidaritet. Han præsenterede yderligere plakater, som blev hængt op for første gang på denne dag, og som forhåbentlig vil blive kopieret og hængt op af pårørende og besøgende personligt på Stedet for Solidaritet. For, som Bernhard Esser opsummerede det, “plakaterne forvitrer med tiden. Det er op til os at holde mindet om vores slægtninge i live og føre det videre til den næste generation […]. At huske betyder at handle”.
Efter den digitale plakatophængning mødtes interesserede slægtninge til et udvekslingsmøde, som også fandt sted online på grund af Corona-pandemien. Slægtninge fra Holland, Frankrig, Spanien, Belgien, Kroatien og Tyskland udvekslede synspunkter om forskellige emner. Der var også tid og plads til at stille spørgsmål om Stedet for Solidaritet, hvilket ofte blev opfattet som en berigelse. Det samme gjaldt muligheden for udveksling. De pårørende udtrykte ønske om yderligere udvekslingsmøder. Der er således fortsat håb om et snarligt gensyn – i bedste fald personligt på Stedet for Solidaritet.
